Hjem Virksomhederne Ledige lokaler Kontakt Booking

MunkHouse er et iværksætterhus med cirka 20 mindre virksomheder.

Huset ligger ca. 500 m fra motorvejen, afkørsel 50 i omgivelser uden støj.

De fleste virksomheder har deres udgangspunkt indenfor IT, men der er også konsulent-, handels- og projektvirksomheder. Det væsentligste kriterium for at være en del af huset er, at man ønsker at være med i et hus, hvor man har gode og behagelige arbejdsforhold, der kan skabe resultater, men også at man ønsker en sparring med andre iværksættere.

Det betyder, at man har en dialog med de øvrige i huset om både de daglige og de mere strategiske forhold. Man bruger ofte hinanden som underleverandører, ligesom man henviser kunder til hinanden, når det er relevant og der er mulighed for det.

Vi har startet en ledergruppe, som hedder "Lederskab på tværs", hvor lederne for de forskellige virksomheder en gang om måneden mødes for at drøfte såvel helt konkrete situationer som mere generelle sprøgsmål. Man forsøger at dele sine erfaringer og evt. give gode råd til håndtering af udfordringer og opgaver.